
MOTORCYKEL
KATEGORI A1/A2/A
HOLDSTART:
NÆSTE LEDIGE
9. AUGUST
PRIS:
FRA KR. 7.900,-
+ GEBYRER
Spørgsmål
Tlf. 4027 1742
Send email
Skal du have et kørekort til motorcykel?
Hos Glyngøre Køreskole er forløbet således:
Du møder op på køreskolen til den aftalte tid, det er altid om mandagen kl. 18.00 der er teori til MC. Den første aften udfylder vi de forskellige ansøgninger, og I vil få forklaret hvordan hele undervisningsforløbet vil foregå.
I har mulighed for at låne teoribøger + cd med teoriprøver mod et depositum på 200 kr., som I får tilbage, når I afleverer tingene igen. Ønsker I jeres egne bøger, kan de også købes på køreskolen.
Manøvrebane og køreteknik foregår på banerne i Skive eller Viborg, som er de bedste anlæg i regionen med bl.a. “levende” forhindringer (vandsøjler eller pop-up kegler) og hastighedsmålere til øvelserne.
Alle praktiske prøver til motorcykel skal starte på et køreteknisk anlæg, hvor der skal gennemføres nogle manøvre- og bremseprøver på motorcyklen.
BEMÆRK: Gebyret til leje af køreteknisk anlæg til prøven – ca. 500 kr. – er inkluderet i prisen for kørekortet.
MC Kørekort til kategori A1
– lille motorcykel
Du lærer at håndtere motorcyklen i kurver og sving, og får prøvet nogle af de farlige situationer af, som du kan komme ud for i trafikken. En god kørelærer er din garanti i trafikken!
Hvad må du køre med: Tohjulet motorcykel med eller uden sidevogn med et maksimalt slagvolumen på 125 cm3, en maksimal motoreffekt på 11 kW og et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,1 kW/kg. Køretøjet må tilkobles én påhængsvogn eller ét påhængsredskab.
Trehjulet motorcykel med en motoreffekt på højest 15 kW eller trehjulet bil med en motoreffekt på højest 15 kW. Køretøjet må tilkobles én påhængsvogn eller ét påhængsredskab.
Stor knallert samt stor knallert tilkoblet én påhængsvogn Let firehjulet bil (quadricykel) med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højest 45 km i timen samt et sådant køretøj tilkoblet ét påhængskøretøj.
Alderskrav: 18 år.

MC Kørekort til kategori A2
– mellemstor motorcykel
Hvad må du køre med: Tohjulet motorcykel med eller uden sidevogn med en maksimal motoreffekt på 35 kW og et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,2 kW/kg og ikke afledt af motorcykler med mere end den dobbelte maksimale motoreffekt. Køretøjet må tilkobles én påhængsvogn eller ét påhængsredskab.
De samme køretøjer som nævnt under kategori A1.


MC Kørekort til kategori A
– stor motorcykel
Hvad må du køre med:Tohjulet motorcykel med eller uden sidevogn. Køretøjet må tilkobles én påhængsvogn eller ét påhængsredskab.
Trehjulet motorcykel med en motoreffekt på over 15 kW eller trehjulet bil med en motoreffekt på over 15 kW. Køretøjet må tilkobles én påhængsvogn eller ét påhængsredskab. De samme køretøjer som nævnt under kategori A2 og A1.
Alderskrav: 24 år, dog 22 år, hvis mindst to års erfaring fra kategori A2 (ny kategori) eller kategori A (lille motorcykel) (gammel kategori) **
* 18 år, hvis du er ansat/værnepligtig/frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab. Før det fyldte 20. år giver kørekortet alene ret til at føre køretøjet i tjenesten.
** 21 år, hvis du er ansat/værnepligtig/frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab, eller du alene skal have ret til at føre visse køretøjer. Før det fyldte 24. år (22. år med mindst to års erfaring fra kategori A2) giver kørekortet alene ret til at føre køretøjet i tjenesten.
Lovens minimumskrav til undervisning
- 29 teorilektioner
- 4 lektioner på manøvrebane
- 13 kørelektioner på vej
- 5 lektioner på køreteknisk anlæg.
Hvor lang tid tager det at få et kørekort?
Lovens minimumskrav er 14 undervisningsdage – du bestemmer selv derudover med forbehold for ventetider på teori/køreprøver.
Betaling
Du modtager en a conto faktura efter kursusstart og restbeløbet betales inden køreprøven.
I øvrigt
Sammen med din kørekortansøgning skal der afleveres en lægeerklæring – husk at medbringe et pasfoto ved lægebesøget.
TILMELD DIG HERUNDER
Ønsker du at starte på køreskolen?
Udfyld nedenstående formular eller kontakt kørelærer Jørgen Nielsen på tlf. 4027 1742.